Statens Forsvarshistoriske Museum
<< Tilbage

Forside > Systematisk opbygning

Udstillingen om håndskydevåbnenes historie

Tøjhusmuseets permanente udstilling blev først og fremmest en udstilling om våbenhistorien fra middelalderen og frem til moderne tid. Udstillingen havde fem primære dele:

  • Udstillingen om artilleriets historie suppleret med fly og pansrede køretøjer i Kanonhallen
  • Udstillingen om håndskydevåbnenes historie i Våbensalen
  • Studiesamlingen om håndskydevåbnenes historie i Våbensalen
  • Udstillingen om blank- og dækvåbnenes historie i Våbensalen
  • Udstilling af danske militære faner og uniformer i Våbensalen


Ganske i tråd med datidens museumsopfattelse blev udstillingen om håndskydevåbnenes historie bygget op efter en streng systematik, hvor den besøgende kunne følge udviklingen i civile og militære håndskydevåben gennem tiderne. Ved at følge rundgangen i den 140 meter lange sal, kunne den besøgende på den ene side se håndskydevåbnenes historie og på den anden side se blankvåbnenes og rustningernes historie. I midten af salen var den såkaldte studiesamling opstillet, som viste varianter af de håndskydevåben, der blev vist i den primære rundgang. 

Systematikken i udstillingen var enkel: For hver primær udviklingsperiode i håndskydevåbnenes historie blev våbnene opstillet i rækkefølge: Kongernes egne samlinger af våben, danske og udenlandske civile våben, danske og udenlandske militære våben. Opstillingen varierede ganske vist en smule, idet der i de nyere perioder kom flere militære våben, mens de kongelige samlinger af våben svandt ind. I alt indgik der i udstillingen ca. 5.400 håndskydevåben og 770 blankvåben. 

Genstandene i udstillingen blev kun forsynet med ganske sparsomme tekster, der gav nogle enkle, grundliggende data om den enkelte genstand, idet genstandene og deres indbyrdes orden skulle tale for sig selv. Dog kunne man i museets billetsalg købe et katalog, som gav en kortfattet indføring i den tekniske udvikling i hver periode, og som fremhævede enkelte, særligt fine eksemplarer.

Indgangsvinkelen i udstillingen lå klart på det rent våbenteknologiske og til en vis grad det kunsthåndværksmæssige. De enkle tekster oplyste således også kun om genstandens museumsnummer, type og kaliber, samt om hvilken mester eller fabrik, der havde fremstillet det enkelte våben, mens der ikke blev oplyst noget om, hvad det enkelte våben var fremstillet eller anvendt til – eller af hvem eller hvornår. Mange af de gode historier, der knyttede sig til de enkelte våben, gik på denne måde tabt for publikum. 

Udstillingen kom på denne måde til at bestå af lange, ubrudte rækker af genstande, som var indplaceret i en endelig, indbyrdes ordning. Der blev endog enkelte steder holdt pladser åbne til genstande, som man mente hørte til udstillingen, men som museet endnu ikke havde haft mulighed for at erhverve. 

Udstillingen kom til danne forbillede for andre tilsvarende museer i udlandet, og Tøjhusmuseets udstilling om håndskydevåbnenes historie blev af mange regnet som en af verdens fineste og største. 


Efter lange overvejelser blev det i 2002 besluttet, at udstillingen skulle erstattes af en ny, tidssvarende udstilling, der viser hvordan krig har påvirket samfund, stat og mennesker i Danmark siden 1536. Udstillingen om håndskydevåbnenes historie vil derfor i de kommende år forsvinde.


 Til top